Tegning: Christensen & Co Arkitekter A/S

Laboratorier på DTU Byg

DTU Byg råder over en række laboratorier og testhaller, der bruges til forskning og undervisning.

DTU Byg råder over flere laboratorie- og forsøgsfaciliteter; lige fra store forsøgshaller til afprøvning af bygningskonstruktioner i fuldskala over mindre laboratorier med elektronmikroskoper til materialeundersøgelser. På instituttet findes også udendørs prøvestande med afprøvning af solfangere mv.  

Faciliteterne understøtter forskning og undervisning i sektionerne og på de enkelte uddannelser og anvendes desuden til eksperimentelle studenter- og ph.d.-projekter.  

November 2018 kunne vi indvie to helt nye laboratoriebygninger med laboratorier for geologi, geoteknik og bæredygtigt byggeri.

Og i starten af 2020 står vores nye 2000 kvadratmeter beton- og materialelaboratorier klar. De nye beton- og materialelaboratorier omfatter en ny bygning på ca. 2.000 m2 for laboratoriefaciliteter samt renovering og nyindretning af eksisterende laboratoriearealer på ca. 400 m2 i den eksisterende laboratoriebygning.

DTU Byg råder på nuværende tidspunkt over disse laboratoriefaciliteter:

  • Arktisk Lab
  • ByggematerialeLab
  • BrandLab
  • BygningsenergiLab
  • BetonLab
  • Structural Lab
  • VejLab
  • GeoLab
  • IndeklimaLab
  • UndervisningsLab

Kontakt

Henrik Stang
Vicedirektør, professor, konstitueret sektionsleder
DTU Byg
45 25 17 35