Renoveret etageejendom i Ryesgade, København. Foto: Dorte Krogh.

Seminar om installation af rumbaseret ventilation i renoverede etageejendomme

tirsdag 01 mar 22

Kontakt

Jakub Kolarik
Lektor
DTU Byg
45 25 19 27
DTU inviterer til seminar 29. april 2022 om ny viden om systemløsninger for behovsstyring og løbende commissioning af rumbaseret boligventilation.

Når ældre bygninger energirenoveres, forbedres lufttætheden væsentligt. Det nødvendiggør installation af mekanisk ventilation med varmegenvinding for at forbedre energieffektiviteten, indeklimaet og bygningens levetid. Men installation af mekanisk ventilation kan være en udfordring, specielt i ældre etageboliger. De spørgsmål der dukker op er for eksempel: Hvordan får vi plads til ventilationssystemet? Hvordan sikrer vi fejlfri drift? Hvordan opnår vi et godt indeklima og sparer på energiudgifterne samtidigt? 

På dette seminar deler vi resultater fra et tværfagligt projekt, hvor forskere, rådgivere og producenter har samarbejdet om at udvikle og demonstrere løsninger for rumbaseret ventilation, der leverer passende luftmængder til alle rum i en bolig. Dette skal mindske energiforbrug og sikre et godt indeklima. Tilslutning af ventilation til Internettet muliggør løbende overvågning og driftstilpasning, hvilket sikrer, at ventilationssystemet fungerer efter hensigten i hele dets deres levetid.

Seminaret finder sted 29. april 2022 kl. 13 på DTU i Lyngby, bygning 116, auditorium 082.

Se programmet og tilmeld dig

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.