DTU tilbyder nu et særkursus i bygningsbrandteknik, som sigter mod at give deltagerne den viden, der er en forudsætning for at blive certificeret brandrådgiver i brandklasse 2 (BK2).
Det starter allerede 19. april 2022, så du skal tilmelde dig hurtigt.
Særkurset er en pakkeløsning, der består af en udvidet version af kurset i bygningsbrandteknik fra DTU’s velkendte Master i Brandsikkerhed samt specifik træning i efterfølgende at gennemføre certificeringsprocessen.
Særkurset sætter ekstra fokus på bygningsreglementets brandbestemmelser, ud over at omfatte emner som materialers brandtekniske egenskaber, brandsikring af forskellige bygningskategorier, brandteknisk dimensionering og dokumentation.
Hovedparten af undervisningen gennemføres online, så du kan deltage på distancen. Derudover er der tre hele kursusdage på DTU i Lyngby: 19. april, 2. juni og 9. juni 2022.
Særkurset gennemføres fra 19. april til 9. juni 2022 og vil omfatte 6 til 9 lektioner om ugen. Hertil kommer forberedelsestid med læsning og opgaveløsning. Du skal forvente en samlet arbejdsbelastning på 250-300 timer, svarende til 10 ECTS.
Prisen for at deltage i særkurset er 18.000 kroner, som er momsfritaget.
Tilmeld dig særkurset på Bygningsbrandteknik mhp. BK2-certificering - DTU – Learn for life.
Kontakt studieleder, lektor, ph.d. Lars Schiøtt Sørensen, hvis du har faglige spørgsmål angående særkurset.
Kontakt formidlingschef Jesper Kirkeskov, hvis du har andre spørgsmål.