Foto: DTU Byg

Stort potentiale i kompakt varmelagring

torsdag 17 dec 15
|

Kontakt

Simon Furbo
Lektor
DTU Byg
45 25 18 57

Workshop om kompakt varmelagring

Den 28. januar afholder DTU Byg en workshop, der giver et overblik over tendenser i den europæiske forskning inden for kompakt langtidsvarmelagring.

Mere information om workshoppen.

Salt og solvarme kan kombineres og bruges som kompakt varmelagring. Det viser forskning fra DTU Byg i forbindelse med et europæisk projekt, der afprøver forskellige typer af varmelagringsteknologier. Resultaterne præsenteres på en workshop i januar.

På DTU Byg arbejder forskere med at lagre solvarme i salthydratet natriumacetat trihydrat. Solvarme benyttes til at smelte salthydratet, som kan afkøles ned til omgivelsestemperaturen, uden at smeltevarmen frigives.

På den måde kan varmen lagres i lang tid uden store varmetab, og smeltevarmen kan frigives, når der er behov for det. Formålet er at skabe mulighed for at lagre varme i kompakte varmelagre i lang tid uden store varmetab. Kompakte varmelagre kan derfor komme til at spille en vigtig rolle for fremtidens energiforsyning.

Forskningen sker som led i et europæisk projekt, der arbejder med at udvikle forskellige typer af kompakt varmelagring.

Få overblik over tendenser inden for kompakt varmelagring

Den 28. januar afholder DTU Byg en workshop, der giver et overblik over tendenser på forskningsfronten inden for kompakt langtidsvarmelagring, som saltlagringsmetoden er et eksempel på.

”På workshoppen kan man få et overblik over nye resultater fra projekter om kompakt langtidsvarmelagring, der er støttet af EU. Som afslutning på workshoppen er der mulighed for at se DTU Bygs demonstrationssolvarmeanlæg, der også indeholder et kompakt sæsonvarmelager,” fortæller Simon Furbo, lektor ved DTU Byg og projektleder på den danske del af projektet.

Læs mere om workshoppen her.

Relaterede Videoer  

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

video thumbnail image

Vis flere

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.