Realdania støtter udviklings-projekt på DTU Byg

fredag 30 jan 09
|

Fonden Realdania har tildelt forskningslektor Anja Margrethe Bache 940.000 kr. til et design-udviklingsprojekt af keramisk glasurbehandlede blivende betonforskallinger

anja 3.jpg

Forskningslektor Anja Margrethe Bache fra Architectural Engineering kandidatuddannelsen på DTU Byg har modtaget 940.000 Kr. fra Fonden Realdania til et designudviklingsprojekt. Pengene skal bruges til at udvikle keramiske glasurbehandlede betonforskallinger til arkitektoniske konstruktioner.

 

Projektet tager udgangspunkt i ”A broad perspective design”, som er Anja Baches forskningsområde, hvor design ses som en iterativ og dynamisk interaktion mellem design af materialer, design af processer og design af bygge-komponenter.

 

En sådan proces kan ifølge Anja Margrethe Bache føre til helt nye arkitektoniske potentialer. Projektet er berammet til at vare i to år og skal resultere i udvikling af nye facadesystemer i samarbejde med C.F. Møllers Tegnestue A/S, Gottlieb Paludan Arkitekter A/S og Dalton Betonelementer.

 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
https://www.byg.dtu.dk/om-dtu-byg/nyheder/2009/01/designudviklingsprojekt?id=b2f9ab84-eca8-42be-8132-e756a30849d8
21 SEPTEMBER 2020