Foto: Circular Ocean

ARTEK-projekt vinder EU-pris

fredag 14 okt 16

Kontakt

Ida Maria Gieysztor Bertelsen
Ph.d.-studerende
DTU Byg
45 25 18 31

Kontakt

Lisbeth M. Ottosen
Professor, sektionsleder
DTU Byg
45 25 22 60
Projektet Circular Ocean har i denne uge vundet en pris Europa-Kommissionens RegioStars Awards, som uddeles en gang om året. Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) ved DTU Byg er dansk og grønlandsk samarbejdspartner i projektet, der har som hovedformål at tage hånd om det voksende problem med affald i havene.

Det europæiske projekt Circular Ocean har i denne uge vundet Public Choice Award, som Europa-Kommissionen uddeler som led i RegioStars Awards. Circular Ocean støtter op om udviklingen henimod en cirkulær økonomi og har fokus på at genbruge plastikaffald som nyttig ressource.

Prisoverrækkelsen fandt sted tirsdag den 11. oktober i forbindelse med Den europæiske uge for regioner og byer (European Week of Regions and Cities), der blev afholdt fra 10.-13. oktober i Bruxelles. Prisen blev overrakt til holdet bag Circular Ocean af EU’s for regionalpolitik, Corina Creţu.

Genanvendelse af kasserede fiskenet i byggematerialer

Circular Ocen er et EU-finansieret projekt, som laver forskningsaktiviteter i de nordiske og arktiske lande. Hos Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) arbejder ph.d.-studerende Ida Maria Gieysztor Bertelsen med et forskningsprojekt, som er en del af Circular Ocean.

Projektet undersøger mulighederne for at genanvende marint plastikaffald, især kasserede fiskenet, til at lave nye byggematerialer. Fiskenettene kan eksempelvis bruges som fiberarmering i beton, hvor de tilfører betonen nogle nye egenskaber.

”Hos ARTEK er vi meget glade for, at Circular Ocean har vundet denne pris. Prisen fremhæver projektets innovative karakter, og jeg tror, at den forskning, der bliver udført i forbindelse med Circular Ocean, vil sætte positive aftryk i de nordiske og grønlandske farvande på længere sigt”, siger Lisbeth M. Ottosen, professor på DTU Byg og vicecenterleder for ARTEK.

Foruden ARTEK er partnere i Circular Ocean-projektet: Environmental Research Institute of the North Highland College UHI (Skotland), Macroom E (Irland), The Centre for Sustainable Design, University for the Creative Arts (England);og Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU).

Læs mere om Circular Ocean her.


Relaterede Videoer  

Vis flere

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.