Foto: Colourbox

Ny studieleder for Master i Brandsikkerhed

tirsdag 07 mar 17

Kontakt

Lars Schiøtt Sørensen
Lektor
DTU Byg
45 25 19 55

Kontakt

Per Goltermann
Professor
DTU Byg
45 25 16 84

Master i Brandsikkerhed

Master i Brandsikkerhed er et af DTU's efteruddannelsestilbud. Uddannelsen er rettet mod personer, der skal lede og koordinere brandtekniske opgaver i private og offentlige virksomheder.

Læs mere om uddannelsen her.


DTU har udnævnt en ny studieleder for Master i Brandsikkerhed. Valget er faldet på Lars Schiøtt Sørensen, der har stor erfaring inden for forskning i brandsikkerhed.

DTU har udnævnt en ny studieleder for efteruddannelsen Master i Brandsikkerhed, der er rettet mod personer, der skal lede og koordinere brandtekniske opgaver i private og offentlige virksomheder.

Valget er faldet på Lars Schiøtt Sørensen, der tidligere har været ansat på DTU og var med til at igangsætte Master i Brandsikkerhed som selvstændig uddannelse.

Lars Schiøtt Sørensen kommer fra en stilling som seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, hvor han forskede i brandsikkerhed.

Hverken DTU eller Master i Brandsikkerhed er ukendt for Lars Schiøtt Sørensen. Han var ansat på DTU i 1998-2009, hvor han blandt andet var med til at starte Master i Brandsikkerhed. Nu har han valgt at vende tilbage til DTU. Det er der flere årsager til.

”DTU byder på et attraktivt forskningsmiljø på brandområdet, og nye spændende brandrelaterede projekter er under udvikling. Samtidig har jeg haft lyst til at vende tilbage til DTU for at videreføre den særdeles samfundsnyttige efteruddannelse som Master i Brandsikkerhed har vist sig at være. Jeg er sikker på, at vi i Brandgruppen på DTU Byg sammen kan styrke såvel brandforskningen som -uddannelsen yderligere de kommende år – til gavn for såvel samfundets sikkerhed som byggeerhvervets vækst,” siger Lars Schiøtt Sørensen.

Unikt kvalificeret studieleder

Master i Brandsikkerhed er rettet mod personer, der skal lede og koordinere brandtekniske opgaver i private og offentlige virksomheder.

Lars Schiøtt Sørensens store erfaring med at arbejde med brandsikkerhed set fra forskellige vinkler er noget af det, der gør ham særdeles velkvalificeret til at varetage stillingen som studieleder for Master i Brandsikkerhed, lyder det fra Per Goltermann, uddannelsesleder på DTU Byg.

”Vi er rigtig glade for, at Lars er valgt at vende tilbage til DTU. Lars kommer med et solidt kendskab til DTU, og samtidig medbringer han en god portion erfaring fra erhvervslivet. Med Lars får vi derfor en studieleder, som er unikt kvalificeret, og som jeg glæder mig til at arbejde sammen med om at videreudvikle Master i Brandsikkerhed,” udtaler Per Goltermann.

Lars Schiøtt Sørensen startede som lektor ved DTU Byg den 1. februar 2017, og er udnævnt som studieleder for Master i Brandsikkerhed med virkning fra den 1. marts 2017.


Relaterede Videoer  

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.