Issplinter markerede indvielse af nye laboratorier

fredag 30 nov 18

Kontakt

Niels-Jørgen Aagaard
Institutdirektør
DTU Byg
45 25 18 77

Se billeder fra Indvielse og symposium

Indvielsen af DTUs nye laboratorier blev indledt med et symposium om Arktisk byggeri og anlæg. Se billeder fra dagen i billedkarrusellen i toppen af nyheden
Med solnedgang og arktisk frost uden for vinduerne markerede kronprins Frederik indvielsen af DTU's nye laboratorier ved at gennembryde en borekerne af permafrost.

Indvielsen af to nye laboratorier på DTU åbner for ny indsigt i undergrunden og de konstruktioner, der bliver bygget i eller på den. Det markerede Kronprins Frederik under den officielle åbnings-ceremoni ved at gennembryde en borekerne af permafrost fra Grønland, som er et af forskningsområderne i DTU Bygs nye laboratorier for teknisk geologi, geoteknik og cirkulært byggeri.

Godt 200 gæster fra industrien, studerende, forskere og repræsentanter fra det Grønlandske Selvstyre deltog i åbningsceremonien, som blev bundet sammen af prorektor på DTU Rasmus Larsen og indledt med en tale af DTU's rektor Anders Bjarklev.

"De to nye laboratorier er i verdensklasse, og de er altafgørende for, at vi kan opfylde vores mission om at være til gavn for samfundet. Forskningen har fokus på vores infrastruktur - f.eks. broer, veje og lufthavne – og hvordan vi kan gøre vores undergrund mere 'intelligent' og spare ressourcer på vedligehold af broer, veje, utætte rør og revnede fundamenter. Og den har fokus på udvikle nye bæredygtige byggematerialer, der også passer til arktiske behov og ressourcer," sagde Anders Bjarklev.

Ved åbningsceremonien fremhævede direktør Lars Hauge fra COWI i sin tale, at de nye laboratorier vil understøtte erhvervslivets behov for kandidater fra DTU med konkrete erfaringer fra laboratorier med jord-vand-konstruktionssamspillet.

"De to nye laboratorier er i verdensklasse, og de er altafgørende for, at vi kan opfylde vores mission om at være til gavn for samfundet"
Anders Bjarklev, rektor på DTU

”Man kan læse og regne sig til meget, men af og til er det nødvendigt at afprøve sine idéer,” sagde Lars Hauge.

Borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen, som også var til stede under indvielsen, betegnede forskningen inden for byggeri i Arktis som helt afgørende for udviklingen i Grønland.

”DTU tester lystigt i den grønlandske natur, ligesom Frederik og vi andre sportsenthusiaster tester os selv og vores udstyr i den arktiske natur. Det er heldigvis til glæde for både DTU’s egne internationale forskningsambitioner, men også til glæde for os i Grønland og resten af Arktis, sagde Malik Berthelsen.

Symposium om arktisk byggeri

Som optakt til åbningsceremoni og indvielse af laboratorierne, afholdt DTU Byg et symposium om arktisk byggeri og anlæg. Institutdirektør på DTU Byg Niels-Jørgen Aagaard fremhævede i sin tale ved symposiet, at de nye laboratorier indgår som et element i Arctic DTU, hvor universitetet skærper sin forskning i Arktis og etablerer et teknisk universitetsmiljø med base i Sisimiut i samarbejde med det Grønlandske Selvstyre. 

”Vi har en særlig forpligtelse til at løfte opgaven med at etablere en uddannelse for arktiske ingeniører i Grønland og de nye laboratorier vil rumme både forskning og undervisning, der vil indgå som centrale elementer i det nye universitetsmiljø,” sagde Niels-Jørgen Aagaard.

Optøning af permafrost

Symposiet blev indledt af Peter Langen fra Danmarks Metrologiske Institut, som gav et indblik i klimaudviklingen både globalt og i Arktis. Forskerne forudser, at temperaturerne i Arktis frem til slutningen af det 21. århundrede vil stige betydeligt, og at klimaet i Grønland vil opleve en 50 procents stigning i antallet af dage med store mængder nedbør.

”Grønlænderne oplever i dag, at under halvdelen af nedbøren falder som regn, men i slutningen af dette århundrede vil de opleve at størstedelen af nedbøren vil falde som regn,” sagde Peter Langen. Han pegede på det paradoksale fænomen, at Grønland trods afsmeltning af indlandsisen vil opleve, at hav-niveauet falder, blandt andet fordi grundfjeldet vil hæve sig, når trykket fra indlandsisen bliver mindre. 

Klimaændringerne spiller også afgørende ind i DTU Bygs forskning i permafrost. Det varmere klima fører til optøning af permafrosten, hvilket forårsager sætningsskader og andre udfordringer for byggeri og anlæg i Arktis. Lektor Thomas Ingeman-Nielsen viste resultater fra forskningen i Grønland, hvor DTU bla kortlægger udbredelsen og egenskaberne af permafrosten med boringer og geofysiske metoder.

”Opmålingerne i byer som Grønlands tredjestørste by Illulisat har blandt andet afdækket at et større antal huse end hidtil antaget er bygget på permafrost og påvirket af sætningsskader. Kortlægningen indgår som led i udviklingen af et system til risikovurdering af infrastruktur på permafrost, og vil kunne bidrage som beslutningsstøtte for de grønlandske myndigheder,” sagde Thomas Ingeman-Nielsen. 

Dårligt indeklima

Byggeri i Arktis blev også belyst af professor Thomas Kringlebotn Thiis fra Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet. På baggrund af en række byggerier og anlæg i Norge gav han indblik i sne som et komplekst materiale, der belaster byggeri og anlæg med fygning og isdannelse. Fra Norge deltog også chefforsker Berit Time fra forskningsinstituttet SINTEF, som delte ny viden om resultater med nye dampspærrer i konstruktioner i koldt klima og brug af præfabrikerede huse i områder med permafrost.

Mens skiftende vejr og frost-tøcyklusser udfordrer konstruktioner udefra, kunne adjunkt Martin Kotol fra DTU Byg give et indblik i indeklimaet i grønlandske boliger, hvor dårlig ventilation og skimmelsvamp er et stort problem. Aktuelle forsøg med mekanisk ventilation viser et stort potentiale for at forbedre indeklimaet. Målinger i testhuse viser, at ophobningen af CO2 i soveværelser er op til fire gange så høj som det anbefalede niveau, men at mekanisk ventilation kan bringe luftkvaliteten ned på et normalniveau.

Andre forskningsresultater inden for indeklima og energi viser, at Grønland har et stort potentiale for at udnytte solenergi langt mere i opvarmningen af boliger, fordi antallet af solskinsdage lige fra forår til efterår er højt. 

Symposiets første del blev afsluttet af professor Lisbeth Ottosen fra DTU Byg, som fortalte om cirkulært byggeri og præsenterede projekter med udvikling af nye byggematerialer. Lisbeth Ottosen præsenterede blandt andet forskning i genbrug af fiskenet som revnearmering i beton, og genbrug af mineaffald som delvis erstatning for cement i beton.

Uddannelse og forskning i Arktis

Kronprins Frederik deltog i anden del af symposiet, som blev indledt med billeder fra Nordøstgrønland. Kronprinsen kender området fra sin fire måneder lange ekspedition med Siriuspatruljen i 2000, som strakte sig fra Quanaaq i Nordvestgrønland til Daneborg i Østgrønland. Museumsinspektør Inge Bisgaard fra Grønlands Nationalmuseum viste billeder fra Nordøstgrønland og den aktuelle opmåling og registrering af bevaringsværdige hytter. 

Anden del af symposiet bød også på indlæg fra seniorarkitekt Kasper Pilemand fra arkitektfirmaet Dorte Mandrup A/S, som præsenterede tegninger af Isefjordscenteret i Illulisat, som er projekteret til start på byggeriet i foråret 2019. 

Herefter gav Lektor Pernille Erland Jensen en præsentation af DTU´s uddannelser i arktisk teknologi, som foregår i samarbejde med Grønlands Selvstyre. Pernille Erland Jensen bragte hilsener fra de studerende på uddannelserne, som i 2018 kunne fejre at kandidat nummer 100 blev færdig som arktisk ingeniør.

Symposiet blev afsluttet af lektor Tove Lading, der gav et historisk indblik i grønlandsk byggeri lige fra tørvehytter og Igloer til traditionelle træhytter i kulørte farver og nutidigt betonbyggeri. Derudover gav Tove Lading og seniorforsker Eva Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut en præsentation af Arktisk bygge- og konstruktionspraksis i ABC-projektet.

”Grønland er et godt sted for test med et bredt fokus fra bygningskonstruktion, energi og indeklima over byggeproces og bæredygtighed, til arkitektur og brugertilfredshed. Den nye viden, der bliver opsamlet gennem projektet, vil også være relevant andre steder på kloden med ekstremt klima og ødrift,” sagde Tove Lading. 

Rundvisning i laboratorier

Efter symposium og indvielsesceremoni blev Kronprins Frederik og en delegation af gæsterne inviteret på en rundtur i de nye laboratorier. Her fik Kronprinsen indsigt i forskning i permafrost og frostsprængninger i beton. 

I andre laboratorier præsenterede forskere resultater med genbrug af fiskeaffald, som bindematerialer i beton og genbrug af fiskenet som armering i beton. Lisbeth Ottosen forklarede om nye DTU patenterede metoder til at udvinde tungmetaller fra mineaffald. 

Den sidste del af rundvisningen bød på en generel introduktion af de nye laboratorier inden for teknisk geologi og geoteknik af Sektionsleder Ida Lykke Fabricius. Postdoc Tobias Orlander præsenterede forskning i hvordan jord leder varme. Tobias Orlander undersøger i sin forskning, hvordan man kan lagre varme i undergrunden. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan undergrunden rent fysisk reagerer på de ændrede varmeforhold. I laboratoriet arbejder han hen imod at repræsentere virkeligheden så godt som muligt.

Efter Tobias Orlanders oplæg var der besøg i to forskellige undervisningslaboratorier, som blev anført af lektor Varvara Zania og adjunkt Irene Rocchi. I laboratorierne får de studerende mulighed for at arbejde direkte med de materialer, som de undersøger.

Relaterede Videoer  

Vis flere

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
http://www.byg.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=39668C83-D305-4FD7-9DA6-87873407C6FC
17 DECEMBER 2018