Malthe Klint og Louise Frederikke Enoksen. Foto: Brand & Sikring.

"Brand og sikring" skriver om DTU Byg-specialeprojekt

torsdag 12 jul 18
|
af Line Reeh

Kontakt

Frank Markert
Lektor
DTU Byg
93 51 13 27
Bladet "Brand og Sikring" fra Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut (DBI) fortæller i denne måned om forsøg i instituttets modelovn udført af specialestuderende fra DTU Byg

Malthe Klint og Louise Frederikke Enoksen, studerende ved DTU Byg, har lavet tests hos DBI i forbindelse med deres speciale, som handler om at modellere temperaturforløb i brandbeskyttede CLT-elementer, der udsættes for eksperimentelle parametriske brandkurver.

Brandtesten i DBI's modelovn var i følge "Brand og Sikring" uortodoks, ikke mindst fordi den varede seks timer. Testen gjorde det muligt for de studerende at sammenligne og diskutere to typer af brandtests ved at sammenligne resultaterne fra testen hos DBI med resultaterne fra et nyt testsystem ved navn Heat-Transfer-Rate Inducing System (H-TRIS) udført på DTU Brandlab.

Modsat standardkurven, der benyttes under de fleste brandtests, er den parametriske brandkurve ikke en jævnt stigende kurve for temperaturpåvirkning af et element. Den forsøger i stedet at simulere varmepåvirkningen fra en virkelig brand for at give en mere realistisk beskrivelse af et elements egenskaber ved brand. Derfor varierer temperaturen, og den løber over en meget længere tid end standardkurven.

Lektor Frank Markert, DTU Byg og ekstern lektor Finn Larsen, Rambøll er vejledere på specialet.

Læs artiklen "DTU-studerende brandtestede hos DBI" i Brand og Sikring 2, 2018

Relaterede Videoer  

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
http://www.byg.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=1CF48FD5-CDAA-445A-98B6-19EEFF796470
17 DECEMBER 2018