Strategi

Mission
DTU Bygs mission er at bidrage til bæredygtig, social og kommerciel værdiskabelse i samfundet gennem forskning, uddannelse samt innovation og forskningsbaseret rådgivning inden for bygge- og anlægsteknik.

Vision
DTU Bygs vision er at forblive et af verdens førende byggetekniske institutter og en foretrukken partner for internationale og nationale virksomheder og myndigheder i bygge- og anlægssektoren. DTU Byg medvirker gennem interaktion med virksomheder og myndigheder til at skabe ny viden og nye løsninger inden for bygge- og anlægsteknik i en vidensbaseret bygge- og anlægssektor.

Strategi
DTU Bygs strategi er at levere forskningsbaseret undervisning og ydelser til erhverv og myndigheder i hele bredden af sit virke gennem erhvervelse og vedligeholdelse af dybtgående faglig indsigt samt strategisk tværfaglig udvikling og innovation. Instituttet fokuserer i sin forskning på udvalgte forskningsområder af central betydning for bygge- og anlægsteknik i erkendelse af, at højt internationalt niveau og stor gennemslagskraft kun kan opnås inden for afgrænsede emner.

Årsplan
Til opfølgning og forankring af instituttets strategi benytter DTU Byg en rullende årsplan. Som led i årsplanen udarbejdes følgende planlægningsdokumenter:

  • Udviklingsmål og Virkemidler (UMV 2017-2020) er konkretisering af instituttets strategiske mål og delmål samt midlerne til at nå disse mål. UMV'en opdateres hvert år og har et fireårigt perspektiv.
  • Etårig handlingsplan og budget
  • Årsrapport i forhold til handlingsplan og budget. Godkendt af DTU's direktion og udarbejdet i samarbejde med instituttets medarbejdere.  
  • Årsberetning, som i fortællende form beretter om instituttets resultater. Se tidligere udgaver her: (2012), (2011), (2010), (2009), (2008), (2007), (2006), (2005) (2004). Årsberetningen udarbejdes ikke længere.

I årsplanerne indgår medarbejderudviklingssamtaler og løbende justering af personaleudviklingsaktiviteter.