DTU Byg udfører en række myndighedsopgaver. F.eks. har Instituttet for nylig medvirket ved udmøntningen af bygningsreglementets afsnit om brand for Erhvervs og Byggestyrelsen, indgået i samarbejde med Energistyrelsen i forarbejdet til regeringens energiplan og udarbejdet en handlingsplan for vejbygningsforskningen i Danmark sammen med Vejdirektoratet.
DTU Byg besidder kompetencer som er unikke i dansk sammenhæng (f.eks. i forbindelse med den godkendte statikerordning, brandteknik, bygningers terrorbeskyttelse og energibesparelser) som kan bringes endnu mere i spil i forbindelse med myndighedsbetjening.
Kontaktperson:
Konstitueret institutdirektør Henrik Stang